REFERENCER

"det var mit held at jeg "faldt" over dig, det er jeg så taknemmelig over"

Kære Carsten.

Det er nu en lille uges tid siden, at jeg lagde vejen fordi dig for at få bugt med tidligere overbevisninger, som påvirkede min adfærd og var årsag til voldsomme reaktioner som vrede og "hele verden er imod mig" -følelsen. Sådan har det altid været.

Her seks dage senere ser verden helt anderledes ud og jeg synes, at jeg skylder dig svar på om dine evner rakte 😁

Det gjorde de 😍

Jeg oplever at være i en afslappet krop med et roligt sind, jeg føler mig 10 kilo lettere (det er dog ikke gået op for min badevægt) og der er ikke en snert af vrede tilbage i mig - du hjalp mig af med det hele 🙏 Jeg ER bare. Og det føles så godt at være mig.

 

Det mest vilde og det mest rørende jeg oplever, er at jeg føler en stor ømhed overfor Jeanet, jeg bakker hende op og roser hende - det har hun aldrig gjort for mig!!

 

Og så til en vild oplevelse; du guidede mig til dette smukke, store træ hvor jeg ville møde mennesker, som jeg kunne få noget fra, noget jeg manglede og behøvede. Min stærke og positive mormor var der, det overraskede mig ikke og hendes gave var netop styrke og positivitet. Mens jeg var der forsøgte jeg at møde min afdøde mor og stedfar men de blev ligesom i baggrunden. Min ene lillesøster, som gik bort for 10 år siden, var derimod helt tydelig men jeg forstod ikke hvorfor, at hun var der! Hvad skulle jeg dog modtage fra hende? Hun var seks år yngre end mig og var som teenager top-egoist, hvilket gjorde at jeg ofte var den der tog ansvar og slog i bordet, når hun gik for vidt, for at beskytte mine top-konfliktsky mor og stedfar, som slet ikke kunne sige fra.

I går faldt tiøren midt i eftermiddagskaffen. Min lillesøster var helt sin egen, hun var sig selv fra toppen af hovedet til den yderste tåspids og hun lod aldrig andre diktere hendes gøren og laden. Hun gav mig den dyrebareste gave; At stå ved mig selv, at give mig selv plads i verden, at elske mig selv på godt og ondt. Som jeg nævnte tidligere, så føler jeg stor ømhed overfor mig og for det kan jeg takke min umulige lillesøster 🌞

 

Carsten, det var mit held at jeg "faldt" over dig, det er jeg så taknemmelig over. Min gave til dig er mit brev, det er et vidnesbyrd om, at du er dygtig til det du laver, du er nysgerrig og meget imødekommende. Jeg blev modtaget af et varmt og humoristisk menneske, som var min ligemand. Det var ikke behandling! men et samarbejde med dig som kompetent og tryghedsskabende guide. Det var en udsøgt fornøjelse at arbejde sammen med dig 👍 og tak for en skøn rejse. Til sidst fristes jeg til at udbryde:

Hun kom, hun så og hun sejrede!

De varmeste hilsner og al godt til dig

Jeanet

"Humøret er på top og jeg har focus på opgaverne"

Hej Carsten!

Det går det stadig meget godt, og alt hvad jeg sætter igang fungerer.

 

Humøret er på top og jeg har focus på opgaverne og nye ideer kommer væltende! Herligt :-) Det eneste der stadig halter er min korttidshukommelse, men den kompencerer jeg for ved at skrive på armene! He he!

Hav en god weekend
Kærlig hilsen Nina

"Den energi jeg har og viser, får andre til at føle sig godt tilpas"

Hej Carsten

Mange tak for sidst. Jeg sender lige en update på status siden onsdag: Jeg kunne knapt holde øjnene åbne på vejen hjem, gik i seng omkring kl. 21 og sov som en sten indtil 6.30 næste morgen. Siden hypnosen har jeg følt mig i rigtigt godt humør. Ikke på en måde, hvor jeg har skulle vurdere min sindstilstand men snarere en følelse af både fysisk og psykisk velvære. Den har jeg så forsøgt at nyde og være i med stor succes, og fordi det er så længe siden, at jeg har haft det sådan generelt, så føles det bare helt fantastisk. Mer' af det tak.

 

Det mest mærkværdige er, at de negative tanker, som jeg konstant har været plaget af omkring mig selv i årevis ligesom bliver afvist, når de dukker op. Som om de rammer en eller anden gummivæg og bliver bouncet tilbage, hvor de kom fra uden mulighed for at sætte sig fast. Det er godt nok mærkværdigt. Det er helt klart en vane, som jeg har tilegnet mig igennem længere tid, så hvis jeg får en negativ tanke p.t., så anerkender jeg den, men lader den glide forbi uden at fortolke på den eller tage den ind.

 

Jeg kan mærke, at den energi jeg har og viser, får andre til at føle sig godt tilpas. Det har jeg ikke set før eller ville anerkende før, men det er bare stort og personligt bekræftende, når det kommer tilbage til en på den måde. Det har sikkert været der hele tiden, men jeg har bare ikke kunne få øje på det i al min selvlede og negativitet. Så, ja, det her er sgu ret stort for mig at opleve. Jeg har været bange for, at jeg var på vej ud i en permanent negativ sindstilstand, men faktum er nok bare, at jeg brugt så meget energi på at skabe mørke omkring mig, fordi jeg i bund og grund ikke selv tror på, at jeg fortjener bedre og er værd at elske, og at der er nogen der elsker mig. Det er nok det, vi skal dykke mere ned i næste gang.

Endnu engang, mange tak. Vi ses om snart, når jeg er nået videre i processen.
God weekend. Kh Anja

"Følte mig ovenpå hele vejen igennem mødet."

Fredag d. 28/6 var jeg til en behagelig samtale og hypnoterapeutisk forløb hos Carsten Wendt, for at opbygge bedre selvværd smide ubrugelige gamle erfaringer overbord, fra den smukke hængebro ned i kløften over den smukke dal. Ting som er oplevet i en tidligere del af livet, men som er uhensigtsmæssige at slæbe rundt på.

 

Efter dette har jeg beskrevet nogle oplevelser med særlige kendetegn der refererer til ovenstående:

Hunden søgte hen til mig på en anden måde end den plejer at gøre. Ligesom om den følte sig mere tryg ved mig end tidligere. Det er forunderligt! Men jeg har også følelsen af mere ro og mere selvværd. Det er en fed fornemmelse og jeg oplever at det giver mindre stress.

 

Dagen efter mit møde hos Carsten Wendt havde jeg et møde  og følte mig ovenpå hele vejen igennem mødet.

Jeg har gennemført samtale med min chef vor jeg ikke på noget tidspunkt kom ud af balance, selv ikke i den afsluttende periode af mødet hvor jeg argumenterede roligt og fattet hvorfor jeg bør have andre vilkår, hvilket jeg ikke plejer at kunne gøre uden at svede og rødme. Det er fedt!

 

Når jeg er ude at handle håndterer jeg situationen meget bedre ved kassen, hvor jeg bevarer min værdighed og undlader at skabe en pinlig situation fordi jeg underspiller min rolle, men i stedet står fast på min ret og undlader at spille underdanig.

Jeg har bemærket at jeg ikke længere bliver flov over mig selv og undskylder det jeg lige har sagt. Jeg føler at jeg er helt ok!

TOP